Refugierne »

Det er refugieafstandene der binder det hele sammen, det er her den store frihed opstår, fordi man hele tiden har valgmuligheder til at stoppe. Det hænger sammen det hele, en lang vandring, hvor man lever efter de syv stærke pilgrimsord, langsomhed, bekymringsløshed, ensomhed, frihed, stilhed, spiritualitet og fællesskab..... og kan stoppe når man vil!.

 

        På Santiagopilgrimmes hjemmeside findes en opdateret refugieliste.

Uddrag fra bogen s 16 Her, som de fleste andre steder, sover mænd og kvinder i samme rum, oftest med køjesenge, -og man benytter samme bade- og toiletfaciliteter. Et stort rum med en række toiletter, en række brusenicher med dør eller forhæng, og en række håndvaske, hvor man især om morgenen står side by side. Var spændt på, hvordan jeg ville have det med så anderledes forhold. end man var vant til, men det blev aldrig et problem. På caminoen virkede det helt naturligt. Om morgenen er der en speciel caminorytme, (det skete hver morgen på resten af turen). De første står op 5-5.30, og udstyret med pandelampe lister de forsigtigt ud med rygsæk og sovepose under armen. I fælleskøkkenet koger de vand til pulverkaffe / te og spiser den medbragte morgenmad Kl. 6 er de klar til dagens vandring. De går rask og målrettet, kender dagens mål og de forskellige provianteringssteder. ( Udnyttede det senere, en dag jeg ville gå langt. Bestilte morgenvækning, man lærer hinanden at kende, og kl. 9.30 havde jeg gået 17 km, - normalt distancen ved middagstid.

Dag 9 San Juan de Ortega

efter 12 kilometers vandring gennem ødemarken er man godt mør, da man kommer til dette ensomme sted.

Egentligt er det vel caminoens mest ægte pilgrimssted. Hver dag kl 19 er der pilgrimsmesse med efterfølgende suppe i solide portioner. Det vidste jeg ikke, da jeg sent ankommet var gået i bad. Syntes nok at stedet virkede tomt, i forhold til at alle køjer var besat, og en del biler holdt parkeret udenfor Var meget sulten på vej til den lille bar, da en ældre hospitalero råbte mig an, og med fagter angav at jeg skulle følge med. I en stor sidesal var alle samlet. De havde været til messe og blev nu trakteret med en dejlig velnærende suppe, som gavmildt blev delt rundt. Kunne se på en hjælpernes smil, at det var helt i orden, da jeg sagde ja tak ved tredje runddeling. Alt drives af frivillige, man fornemmer stadig grundlæggeren Juan de Ortegas ånd hvile over atmosfæren. Da jeg ankom, var jeg træt og sulten, nu var jeg mæt og fyldt med gode følelser. Forstod hvordan datidens pilgrimme må have været taknemlige for sådanne steder.Betalingen er donation og her betalte jeg med stor glæde ekstra. Halvdelen for mad og husly og halvdelen for varme og menneskelighed.