Historien skulle være at apostlene efter Jesus død, spredtes for alle vinde, for at udbrede kristendommen. Jacob den ældre endte i Spanien, hvor han vandrede rundt med sin stav, og prædikede. Er i dag Spaniens skytshelgen, ham der gjorde landet kristent. Tilbage i det hellige land bliver Jacob halshugget af Kejser Herodes i år 44.Hans tro væbnere bringer liget tilbage til Spanien, hvor de ender i Galicien ved Padron .Liget bliver bragt ind i landet, hvor der rejses et kapel. 800 år senere lyser en klar stjerne over stedet, og man er sikker på at have fundet Jacobs lig, - eller måske havde de spanske konger og kirken brug for et mirakel i krigen mod maurerne. Meget tyder i hvert fald på at det er pilgrimsrutens opdukken, som fører til den endelige sejr over de vantro. De jordiske rester bliver ført til Santiago, oversat Sankt Jacob, hvor man opfører en katedral, bl.a. med en stor statue af Jacob. Rygtet om fundet spredtes til hele Europa og folk begynder at valfarte dertil. De mange pilgrimme trådte efterhånden en sti, El camino,. Der blev bygget broer og bedre, mere sikre veje. Der blev bygget kirker, klostre og hospitaler, både for udbredelsen af den kristne tro, men også for bøn og husly til pilgrimmene. -Og der blev bygget borge og fæstninger til at beskytte det hele. Korsriddere fra alle verdenshjørner hjalp til. De fleste pilgrimme vandrede den lange vej for at sone deres synder og modtage tilgivelsen. Man kunne også gå vejen som stedfortræder for en anden. Måske var man dømt til vandringen som straf for en forseelse. Man havde derfor brug for et bevis, som kunne fremvises derhjemme, på at havde begået vandringen, Dem, der udstedte beviset havde brug for dokumentation for at man havde begået vandringen. Derfor medbragtes et pas, måske var det en skrivelse fra den hjemlige præst / biskop, som bevis på at man var ægte pilgrim. Nøjagtigt som i dag. Fordelen ved at være ægte pilgrim, og kunne bevise det, var oftest gratis mad og husly, havde man råd, kunne man donere en skilling. I gamle dage var det på klostre og hospitaler, drevet af munke og nonner. De er næsten væk nu, men systemet lever stadigvæk. I dag drevet af mange kommunale og religiøse instanser, samt mange privatejede. Vedr. muslingeskallen, vartegnet og det ofte meget synlige bevis på at man er pilgrim, fastgjort på rygsækken, eller i mange andre afskygninger.De fleste af datidens pilgrimme, som er vandret ned gennem Europa, har formentlig aldrig set havet før. For dem har det været tillokkende at vandre de sidste 90 kilometer til stedet hvor verden endte. Efter selv at have prøvet, med helt andre forudsætninger, kan jeg nemt forestille mig, hvilket "sus" det har givet. Det eneste sted på hele ruten, hvor der fandtes muslingeskaller, ikke underligt at dette endegyldige bevis skulle med hjem, og at det på hele hjemrejsen skulle bæres så synligt som muligt. Der findes mange steder gravsteder, hvor man har fundet muslingeskallen, så ved man at det er en person, som har foretaget den lange vandring. Der går endnu 4-500 år inden Columbus sejler ligeud med kurs vest og finder Amerika (1492). Verdens ende er ikke længere verdens ende. Få år senere gør Luther op med syndsforladelses systemet og kæmper en hård kamp med paven for indførelsen af den protestantiske tro, baseret på at vi automatisk får vore synder tilgivet. Det var ikke længere nødvendigt at gå pilgrimsturen. (Luther mente endog at det var spild af tid og arbejdstimer, som kunne anvendes bedre. El Camino glemmes mere og mere, -for til sidst at genopstå i sin nuværende form.