|
|

Anmeldelse af et foredrag af bibliotekar Lis Bjørn Larsen
|
EN DEJLIG AFTEN MED SIMON GRAVES PÅ SCT.JØRGENS BIBLIOTEK.
Selv på en kedelig og regnvåd novemberaften kan det lykkes at få Sydens sol på nethinden i nogle timer i selskab med Simon Graves. Jeg var selv med til at opleve det på Sct.Jørgens Bibliotek i Næstved, hvor jeg en torsdagsaften hørte Simon Graves fortælle om sin Camino-vandring i Nordspanien.
Det var underholdende, orienterende, personligt og meget inspirerende. Flere af tilhørerne havde allerede gået camino’en, og efter Simons oplæg tror jeg, at resten havde den største lyst til at prøve. Selv er jeg under stort pres fra min mand, der også var med, men indtil videre har jeg et arbejde som undskyldning. Men dén dag, jeg holder op med at arbejde, er vi begge på vej til lufthavnen….
Simon havde disponeret sit foredrag meget brugervenligt. Der var power-point med forklaringer, og alle var med fra første sætning.
Simon fortalte om historien bag camino-vandringer, om kulturen ved pilgrimsvandringer – også fra andre lande. Han fortalte om det specielle ved vandringen til Santiago de Compostela – om Jakobslegenden og katedralen og om meget, meget mere spændende, inden han kom til dét, vi alle egentlig var dukket op for at høre : HVORDAN det er at være der SELV.
Indlagt i fortællingen om dette moderne eventyr med rødder helt tilbage til omkring år 800 var der rigtig mange detaljer, som jeg kun kort kan komme ind på her - - om fodtøj og vabler - om at sove sammen med ukendte mennesker - om fællesskabet i mødet med mange forskellige mennesker, der har et fælles mål - om at planlægge eller om IKKE at planlægge - om udstyr, grej og skader og om ikke at tage for mange kilo på ryggen - om at få noget at spise og især at drikke nok - om at slippe alle unødvendige tanker og bare vandre - om højdepunkter på den 800 km lange tur - og om at nå MÅLET !
Alt i alt havde vi en dejlig aften, der gav de fremmødte inspiration til ferie- eller fritidsvandring af den bedste slags !!!!Vil du selv læse mere, har Simon Graves i 2007 udgivet en bog om sin tur : Simon Graves : Camino-vandring for begyndere. Du kan også læse mere på hjemmesiden : www.simongraves.dk
Jeg vil lige slutte min varmeste anbefaling med et citat fra Simons bog :
Livet er en lang rejse ! kun to ting er sikkert, man ved ikke hvornår den slutter, og man kan ikke lave den om, - men man kan ændre retning undervejs !
De bedste hilsener Lis Bjørn Larsen .
Bibliotekar ved NæstvedBibliotekerne.
lblar@naestved.dk

De to foto er fra togrejsen. Øverst et kig til Storebælt mellem jernbanesporet og kørebanen. |